Artikel

Der brænder en glød i patologien

Den digitale patologi er godt på vej i Danmark. Men den fortsatte udvikling kræver ambitiøse partnerskaber.

Hvis man kigger globalt på den digitale patologi, så har Danmark en fortjent førsteplads i forhold til moden- og parathed. Og med billedhåndteringssystemer (PACS) på radiologiske og patologiske afdelinger i hele verden, så ved Sectra hvad de taler om.

Det er en digitaliseringsrejse, hvor sygehusene og regionerne i høj grad kan påvirke udviklingen. På den rejse ønsker vi os krævende og komplekse partnere, fordi på den måde kan vi sammen rykke patologien.

Sune Mark Henriksen, Adm. direktør, Sectra Danmark

”Der brænder en glød i patologien lige nu,” siger Sune Henriksen, administrerende direktør for Sectra Danmark og uddyber: ”Med det mener jeg, at der både er stor vilje og interesse for at digitalisere specialet. Det skal vi holde fast i og udvikle i Danmark.”

Han understreger, at selv om vi i Danmark kan være stolte af at være frontløbere i den digitale patologi, så har specialet også store udfordringer. Derfor er det vigtigt allerede nu at smede partnerskaber, der kan skabe de digitale løsninger for specialet i fremtiden.

På kort sigt byder digital patologi på fire effektiviseringer af specialet:

  • Fleksibel arbejdsplads
  • Kraftig reduktion i distribution af glas
  • Øjeblikkelig historik på patienter
  • Bedre samarbejde på tværs af specialer

Hvad er patologiens udfordring?

Allerede i 2009 blev patologiens store udfordringer forudset i Danmark.

I en rapport for specialet patologisk anatomi og cytologi skrev Sundhedsstyrelsen: ”Moderne patologisk anatomi og cytologi kræver anvendelse af fototeknisk udstyr, avanceret billedgengivelsesudstyr og udstyr til IT. Anvendelsen af disse hjælpemidler er nødvendig […], men vil give en øget samlet arbejdsmængde[…].”

Ifølge Sune Henriksen fra Sectra giver det god mening: ”I takt med, at vi bliver klogere på for eksempel kræft, så vil hospitalerne også undersøge flere patienter og komme mere i dybden med undersøgelserne, når man laver de her kræftforløb. Derfor ender der hele tiden flere opgaver på patologernes bord.”

De tekniske løsninger er nødvendige

Den øgede arbejdsmængde står desværre slet ikke mål med det fremtidsscenarie, som Sundhedsstyrelsen sidste år fremsatte i en høring. Her forventede man en gennemsnitlig årlig vækst på 2,4% i udbuddet af patologer i perioden 2018-2040. Så uddannelse alene er ikke løsningen.

En naturlig parallel at drage er til radiologien for 15 år siden. Dér hvor røntgenbilleder stadig røg på lyskasse eller overhead til analyse, og hvor radiologer brugte tid på at hente røntgenbilleder på arkiver for at udarbejde en historik på patienten. I den arbejdsgang kunne man let effektivisere.

Men ifølge Sune Henriksen er situationen for patologi anderledes på ét afgørende punkt: ”Radiologi digitaliserede man i høj grad også, fordi det var spændende og nyt. For patologien er digitalisering en nødvendighed. Ellers kan lægerne simpelthen ikke følge med.”

Fleksibilitet og brobygning i patologien

Glas med vævs- eller celleprøver fylder stadig meget i patologien, og vil ifølge Sune også gøre det i den nære fremtid. Men selv om den digitale patologi ikke letter arbejdsgangen før scanningen af glasset, så giver den et hav af nye muligheder efter:

”Hvis man vil have en second-opinion på et glas i dag, så skal en kurér transportere et glas imellem hospitaler eller specialister. Med den digitale arbejdsstation, så kan de billeder i stedet deles øjeblikkeligt.” Og ifølge Sune er det ikke bare en praktisk fordel: ”Patologerne kan også arbejde anderledes, ved for eksempel at visitere eller se billederne på hjemmekontoret, hvilket i høj grad har været relevant under den nuværende Corona-situation.”

Patologien giver også mulighed for at bygge bro imellem specialer, hvis man for eksempel vil kigge både på radiologi og patologi, og dermed skabe et holistisk billede af patienten, hvor historikken også er med. ”Den funktion har vi fået rigtig god feedback på ved eksempelvis konferencer eller multidisciplinære teammøder,” siger Sune Henriksen.

Teknologien kan ikke stå alene

Én af de ting, som ofte kommer bag på folk er, at digital patologi faktisk i mindre grad handler om IT og teknologi – fordi den eksisterer allerede. I stedet er det et paradigmeskift i arbejdsprocesserne:

”Digitalisering af patologien er i virkeligheden mindre et IT-projekt og mere et transformationsprojekt,” siger Sune Henriksen og understreger at workshops, support og samarbejde er en stor del af Sectras arbejde.” Men patologerne skal også være indstillet på at finde deres egen vej, fordi patologiske afdelinger arbejder forskelligt afhængig af regionen og specialet.”

Når det er sagt, så er det dog også værd at notere, at datamængden i digital patologi i Danmark giver flere muligheder for mønstergenkendelse og udvikling af AI. ”De her systemer bliver et værktøj for patologer, som kan gøre identifikation af eksempelvis kræft meget mere effektiv,” siger Sune og referer til, at nogle af de værktøjer allerede eksisterer i dag.

Krævende og åbne partnerskaber

For Sune er det åbenlyst, at Sectras mål og hospitalernes mål er det samme: At give patienterne den korrekte diagnose så hurtigt som muligt, så behandlingen kan komme i gang. For at komme hertil kræver det partnerskaber.

”Det er en digitaliseringsrejse, hvor sygehusene og regionerne i høj grad kan påvirke udviklingen,” siger Sune og fortsætter: ”På den rejse ønsker vi os krævende og komplekse partnere, fordi på den måde kan vi sammen rykke patologien.”

For Sectra er det heller ikke vigtigt, hvilke øvrige partnere man tager med i samarbejdet: ”Vi dikterer eksempelvis ikke, hvilke scannere man vil købe. Vi har et bredt samarbejde med alle leverandører. Og det vil vi blive ved med.”