Der hersker ingen tvivl om, at du som patolog spiller en nøglerolle i behandlingen af patienten. Størstedelen af alle diagnoser involverer patologen, og patologien spiller en central rolle inden for cancerdiagnostikken. Med digital patologi bliver det mere effektivt at gøre det du altid har gjort.
Mere effektiv undersøgelse
Digital patologi medfører både ligheder og forskelle sammenlignet med undersøgelser, der udføres med mikroskop. Mest tydeligt er det, at det digitale billede på skærmen bliver dit nye værktøj til at stille diagnose med – men det er ikke det vigtige. Det vigtigste er, at du får adgang til en arbejdsplads, der giver mulighed for en mere effektiv undersøgelse ved hjælp af en række brugbare værktøjer som f.eks. automatiseret celletælling.
Bedre samarbejde
Digitaliseringen medfører desuden, at antallet af manuelle trin i håndteringen af glas forsvinder, og at det bliver muligt på en hurtig og enkel måde at forberede multidisciplinære konferencer og dele billeder med kolleger også uden for dit sygehus. Ud over tidsbesparelsen får du også øget kontrol over hele dit undersøgelsesflow. Til syvende og sidst er det ensbetydende med en mere sikker og effektiv pleje med patienten i fokus.