I takt med at sundhedsvæsenet står over for en demografisk tsunami med en aldrende befolkning og dermed stigende krav til bl.a. kræftdiagnostik, bliver digital patologi en nøglekomponent i fremtidens effektive og præcise patientbehandling. Over de seneste ti år har digital patologi udviklet sig fra pionerprojekter til fuldt integrerede arbejdsgange, og i dag står vi ved et vendepunkt, hvor teknologi og menneskelig ekspertise smelter sammen i nye former for samarbejde.
“Vi tror meget på at konsolidere al billedhåndtering i ét system. Det reducerer omkostninger, minimerer cybersikkerhedsrisici og gør det muligt for fremtidens AI at arbejde med flere datakilder samtidig.”
Torbjörn Kronander
President & CEO, Sectra Group
Sectra tog de første skridt mod en digitalisering af patologien med en vision om at overføre erfaringer fra radiologi til mikroskopisk billeddiagnostik. Allerede i 1990’erne blev der eksperimenteret med digitale patologibilleder, men teknologien var dengang for langsom og datamængderne for store. Det var først med udviklingen af hurtigere computere og bedre billedkomprimering, bl.a. med bidrag fra JPEG- og MPEG-udviklere i Linköping, at det blev muligt at skabe klinisk anvendelige løsninger.
Et afgørende vendepunkt kom, da Torbjörn Kronander, CEO hos Sectra AB, mødte pioneren Sten Thorstensson, som havde udviklet en tidlig digital arbejdsstation til patologi. Kronander genkendte straks workflowet fra radiologien og så potentialet i at overføre Sectras PACS-platform til patologi. Med støtte fra flere svenske regioner blev et pilotprojekt søsat. Projektet udviklede sig senere til en fuldt integreret løsning – først implementeret i Linköping og siden udbredt internationalt.
Digitaliseringen af patologien har ikke blot ændret, hvordan billeder håndteres, men har også transformeret hele arbejdsgangen. Ifølge Dr. Anna Bodén, patolog og forsker ved Linköping Universitet og Region Östergötland, har overgangen til digitale arbejdsgange skabt markante forbedringer i tilgængelighed, samarbejde og kvalitet. ”Multidisciplinære konferencer (MDT) kan nu afvikles digitalt, og der er ikke længere behov for at transportere glas fysisk. Det betyder, at man nu har mulighed for at forberede sig helt op til mødestart når tiden er knap. Digitaliseringen af patologien har betydet en mere effektiv arbejdsgang. Det mærkede vi bl.a. under pandemien, hvor alle MDT-møder foregik remote,” siger hun.
Men digital patologi handler ikke kun om mikroskopiske billeder. Integration af makroskopiske visninger og metadata, samt strukturerede rapporter, er afgørende for at skabe en helhedsorienteret diagnostisk proces. ”Digitaliseringen har gjort det lettere at samarbejde på tværs af afdelinger og regioner. Supervision af yngre læger og second opinions kan nu ske direkte i systemet, og det har øget både kvalitet og tilgængelighed. Faktisk har afdelingen i Östergötland oplevet en stigning i ansøgninger fra både yngre og erfarne patologer, netop fordi de er kendt som tidlige og ambitiøse digitale aktører,” fortæller Dr. Anna Bodén.
“Digitaliseringen har gjort det lettere at samarbejde på tværs af afdelinger og regioner. Supervision af yngre læger og second opinions kan nu ske direkte i systemet, og det har øget både kvalitet og tilgængelighed.”
Dr. Anna Bodén
Patolog og forsker ved Linköping Universitet og Region Östergötland
Digital patologi bevæger sig hastigt fra at være en teknologisk mulighed til at blive en strategisk nødvendighed. Fremadrettet vil vi se en øget integration af billeddata, makroskopiske visninger og strukturerede metadata, hvilket vil styrke både diagnostisk præcision og samarbejde på tværs af discipliner. Samtidig vil standardisering af billedformater og kvalitetsparametre, såsom farve og fokus, være afgørende for at sikre interoperabilitet og understøtte nationale og regionale samarbejdsnetværk.
Dr. Anna Bodén fremhæver i den forbindelse behovet for fælles tekniske standarder, der kan understøtte deling og samarbejde: “Vi står mere og mere over for diskussioner om filformater og standarder. Det ville være godt at have én standard, f.eks. billeder lagret som DICOM via C-store protokol, da det ville lette deling og skabe støtte som infrastruktur for patologernes samarbejdsnetværk.”
Hun peger også på, at standardisering ikke kun handler om filformater, men også om billedkvalitet, herunder farvegengivelse og fokus, som er afgørende for både diagnostisk nøjagtighed og automatisering. Et fælles teknisk grundlag vil gøre det lettere at integrere AI-værktøjer og sikre, at digitale løsninger fungerer på tværs af systemer og institutioner.
AI er ikke blot en teknologisk trend – det er en nødvendighed for at håndtere de stigende krav til sundhedsvæsenet. Dr. Anna Bodén leder et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan AI bedst integreres i klinisk praksis.
Dr. Bodéns forskningsprojekt fokuserer på konceptet Human in the Loop (HITL), der handler om at sikre, at menneskelig ekspertise er en aktiv og integreret del af beslutningsprocesser, der involverer kunstig intelligens. I stedet for at lade AI træffe beslutninger autonomt, fastholder HITL-modellen, at en menneskelig fagperson, i dette tilfælde en patolog, skal supervisere, validere og justere algoritmens output.
Dr. Anna Bodén forklarer det sådan:
“Human in the Loop refererer til et system, hvor menneskelig intervention er integreret i automatiserede eller AI-drevne processer. Og hvorfor er det nødvendigt? Fordi vi skal sikre, at mennesker spiller en aktiv rolle i beslutningstagningen – vi kan ikke give afkald på vores ansvar her!” Hun understreger, at balancen mellem automatisering og menneskelig kontrol skal være klogt designet, så overvågning og kvalitetssikring sker effektivt.
Derudover påpeger hun, at AI i nogle tilfælde kan levere mere stabile resultater end den menneskelige vurdering alene, men at der stadig er variationer og situationer, hvor AI ikke er tilstrækkelig. Derfor er det afgørende at designe systemer, hvor patologen kan interagere med og korrigere algoritmens output. “Så et fremtidigt fokuspunkt er: Hvordan balancerer vi supervisionen på en klog måde sammen med patologen?”
”Men AI skal ikke stå alene,” siger Torbjörn Kronander og fortsætter: ”Det handler om at designe værktøjer, der understøtter den menneskelige ekspertise og integreres sømløst i arbejdsgangen. Sectra har valgt en strategi, hvor AI-løsninger tilbydes via en “app store”-model, hvilket giver hospitaler frihed til at vælge og integrere de løsninger, der passer bedst til deres behov, samtidig med at sikkerhed og workflow bevares. Derudover ser vi en voksende interesse fra hospitaler i at udvikle deres egne AI-modeller baseret på interne billedarkiver. Sectras platform understøtter dette ved at tilbyde API’er og hosting af lokale algoritmer, hvilket gør det muligt for hospitaler at udnytte deres egne data og samtidig sikre integration i den kliniske arbejdsgang.”
Intergrationen af radiologi, patologi og genomik i én samlet platform er afgørende for at understøtte tumorboards og præcisionsdiagnostik. Ved at samle alle relevante data ét sted – billeder, genetiske profiler og patienthistorik – skabes et fundament for AI-drevne beslutningsstøttesystemer, der kan håndtere komplekse sygdomsbilleder og reducere omkostninger.
Torbjörn Kronander
I fremtiden vil molekylær patologi og genomik spille en stadig større rolle i præcisionsmedicin. Ved at integrere somatisk genomik i samme platform som radiologi og patologi, understøtter Sectra en holistisk tilgang til kræftdiagnostik, der er nødvendig i den moderne kræftbehandling. Denne udvikling peger mod en fremtid, hvor digital patologi ikke længere er et særskilt begreb – men blot patologi. Som Torbjörn Kronander forklarer: ”Intergrationen af radiologi, patologi og genomik i én samlet platform er afgørende for at understøtte tumorboards og præcisionsdiagnostik. Ved at samle alle relevante data ét sted – billeder, genetiske profiler og patienthistorik – skabes et fundament for AI-drevne beslutningsstøttesystemer, der kan håndtere komplekse sygdomsbilleder og reducere omkostninger.”
Sectras løsning til molekylær patologi og genomik, Sectra Genomics, gik live i maj 2024, og er allerede i brug på et af USA’s førende hospitaler. Løsningen gør det muligt at sekventere kræftpatienters DNA som en del af den daglige praksis. Dette er ikke blot en teknologisk landvinding, men et skridt mod en mere personlig og effektiv kræftbehandling.
I en tid, hvor digital patologi allerede er i gang med at transformere kliniske arbejdsgange og samarbejdsformer understreger Dr. Anna Bodén vigtigheden af at styrke den digitale kompetence blandt sundhedspersonale og sikre, at teknologiske løsninger udvikles i tæt samarbejde med klinikere. ”Kun sådan kan vi sikre, at digital patologi ikke blot bliver en teknologisk tilføjelse – men en naturlig del af den kliniske virkelighed,” siger hun.
Men fremtiden handler ikke kun om kompetencer – den handler også om konsolidering af systemer og data. Ifølge Torbjörn Kronander vil sundhedsvæsenet i stigende grad bevæge sig mod én samlet platform, der håndterer både strukturerede og ustrukturerede data – herunder billeder, genomik og patientinformation. “Vi tror meget på at konsolidere al billedhåndtering i ét system. Det reducerer omkostninger, minimerer cybersikkerhedsrisici og gør det muligt for fremtidens AI at arbejde med flere datakilder samtidig,” forklarer han.
Samtidig fremhæver Kronander, at færre systemer ikke kun er et spørgsmål om effektivitet – det er også et spørgsmål om sikkerhed. “Intet system er fuldstændig sikkert, men færre systemer betyder færre svage led,” siger han og henviser til, at hospitaler er blandt de mest udsatte institutioner for cyberangreb.
Sectras dobbelte rolle som leverandør af både billeddiagnostik og cybersikkerhed giver en unik position til at bygge robuste og sikre infrastrukturer, der kan modstå moderne trusler. Fremtidens digitale patologi kræver derfor ikke kun teknologisk innovation, men også strategisk integration, kompetenceudvikling og en sikkerhedsmæssig bevidsthed, der matcher kompleksiteten i moderne sundhedsdata.
